Kairo, klassekamp og kvindefrigørelse

Den arabiske revolutions måske vigtigste drivkraft har indtil videre været almindelige menneskers stræben efter respekt og værdighed (noget som også var tydeligt i den russiske revolution og i Frankrig 1968). Regimerne, politiet og arbejdsgiverne behandler ikke folk som mennesker, men som dyr. Det gælder for alle arbejdere og fattige, men især for kvinderne. På denne 8. marts er det oplagt at se på de arabiske kvinders rolle i revolutionen.

"Revolutionen har virkelig forandret os. Folk opfører sig anderledes overfor hinanden.” Ms. Kamel 50 år, kvinde på Tahrir pladsen (tnenational.ae 14. februar)

De arabiske kvinder har endnu engang bekræftet, at kvinder spiller en afgørende rolle i revolutionære begivenheder. I Egypten deltager kvinderne aktivt i revolutionen, ligesom de aktivt spillede en rolle i de seneste års strejkebevægelse, hvor de i flere tilfælde pressede mændene til at gå med.

Under de tidligere protester i Egypten har kvinderne kun udgjort omkring 10 procent af deltagerne, men på Tahrir pladsen udgjorde de mellem 40 og 50 procent i dagene op til Mubaraks fald. Kvinder med og uden tørklæder var med til at forsvare pladsen; de opsatte barrikader, ledte debatter, råbte slogans og satte sammen med mændene deres liv på spil.

Et andet kvindesyn

Kvindernes opfattelse af sig selv blev ændret gennem kampene.

“Vi har smagt tåregassens pinsler, men vi er ikke bange. Selv de kvinder, der er bange for at forlade deres hjem, ser os og samler mod.”, forklarer Riham Muntaz, en 25-årig engelsklærer til avisen The National fra De Forenede Arabiske Emirater 14. februar.

Hele opfattelsen af, at mænd og kvinder skulle være forskellige, blev ophævet under kampen.
Mozn Hassan, direktør for Nasra Feministisk Studiecenter I Kairo udtaler i samme artikel: "Ingen ser dig som kvinde her; ingen ser dig som en mand. Vi er alle forenet i vores længsel efter demokrati og frihed.”

Hun forklarer, at det var den frihed, som kvinderne oplevede på Tahrir pladsen, der fik dem til at komme igen og igen med deres veninder, søstre og mødre.

Revolutionen ændrede også forholdet mellem kønnene.

"På pladsen var der folk fra forskellige klasser, både mænd og kvinder, der blandede sig, talte og debatterede. De [mændene] så, at kvinder er stærke, at de kan passe på sig selv. De så kvinder arbejde hårdt for revolutionen, lede protester og deres svar [ikke at forulempe kvinderne] er deres måde at sige: ‘Jeg respekterer dig’,” sagde Ms. Hassan. Seksuelle overfald har været et stort problem i Egypten. Mere end fire ud af fem kvinder er på et tidspunkt blevet seksuelt forulempet, og politiet har brugt det til at intimidere kvinderne, men det har været helt fraværende i kampen mod Mubaraks regime.

Kvindefrigørelse gennem klassekamp

De arabiske kvinder viser vejen frem. De borgerlige har med Dansk Folkeparti i spidsen brugt kvindeundertrykkelsen til at lede felttog mod den såkaldt “muslimske verden” og legitimere invasionen af Irak og Afghanistan. Desværre har de fået hjælp fra intellektuelle og såkaldte venstreorienterede, der har beklaget sig over det “muslimske kvindesyn”. Andre venstreorienterede er gået i den modsatte grøft, og har givet indrømmelser til de reaktionære religiøse kræfter i de arabiske lande. Den arabiske revolution viser, at vi i denne avis har haft fuldstændig ret, når vi har holdt fast i, at kvindekamp er klassekamp, og er uadskillelige.

De arabiske masser har vist, at det i virkeligheden kun er klassesplittelsen, der er afgørende. I den fælles kamp spiller hverken religion, køn eller race nogen rolle, fordommene overkommes i praksis.

Marx forklarede, at “Det er ikke menneskenes bevidsthed, som bestemmer deres væren, men omvendt deres samfundsmæssige væren, som bestemmer deres bevidsthed.”

De materielle forhold er ikke længere holdbare for det store flertal af masserne, de tvinges i kamp for deres vilkår og gennem denne kamp ændres deres bevidsthed og idéer dramatisk.

Frihed til hvad?

De egyptiske kvinder gik ikke på gaden for at få kvindefrigørelse. De gik på gaden i håb om at skabe et bedre liv.

Engelsklæreren Ms. Muntaz forklarer, at hun kæmper for at få dagligdagen til at hænge sammen. "Jeg tjener 400 [egyptiske] pund om måneden. Jeg har ingen sundhedsforsikring, så hvis jeg får brug for en operation, skal jeg selv betale for den. Jeg har ingen fast kontrakt, ingen jobsikkerhed. Vi ønsker et bedre liv for os selv og vores børn. Vi fortjener et bedre liv. “

De arabiske massernes kamp er først lige begyndt. De arabiske kvinder har udvist enormt mod og har vist, at kampen for kvindefrigørelse kun kan gå gennem kampen for generel frigørelse. De vil indse, at kvindefrigørelse ikke kommer med formel frihed og formelt demokrati, at det kræver en ægte social omvæltning.

Source: Socialistisk Standpunkt (Denmark)