Grækenland: Kommunalarbejdernes fagforening kræver generalstrejke Danish Share TweetUdtalelsen, som vi her bringer, er af afgørende betydning. POE-OTA (den officielle fagforening for græske kommunalansatte) har fremsat et krav om politisk generalstrejke, et krav som naturligt udspringer af bevægelsen på de store pladser.Sammen med den massive strejke den 9. juni, hvor titusinder af arbejdere indenfor de offentlige driftsområder (elektricitet, vand, osv. som nu bliver privatiseret) og hele resten af den offentlige sektor, er denne beslutning et stort skridt fremad for massebevægelsen, som har udviklet sig i landet med dramatisk hastighed i løbet af de sidste par uger. Den afspejler arbejderbevægelsens vilje til at sætte sig afgørende i spidsen for massernes kamp, og den viser arbejderbevægelsens beslutning om at optrappe kampen indtil den endelige sejr er vundet. Nedenfor følger hele POE-OTAs udtalelse: De følgende dage vil blive afgørende, da regeringen med dens vedtagelse af det nye forslag vil føre landet og arbejderne ud i en periode med skånselsløse nedskæringer, stigning i arbejdsløsheden generelt, massiv privatisering af offentlig administration og virksomheder og massefyringer af både statslige og kommunale arbejdere.Det nye forslag vil resultere i salg af offentlig ejendom til private og ødelægge enhver følelse af selvbestemmelse, eftersom alle politiske beslutninger vil blive overladt til ”troikaen” (EU, IMF og Den Europæiske Centralbank i forening, red.) som vil have deres repræsentanter i alle ministerier.Gennemførslen af denne politik vil føre vores land ud over afgrunden og kaste arbejderne ud i utryghed og tab af deres værdighed.Denne situation kan ikke vare ved meget længere. Massernes opstand må omstyrte regeringens politik. Arbejderne må spille en afgørende rolle og være den drivende kraft bag en ny linje, der tilgodeser folket og går imod store virksomheder og deres politiske repræsentanter, som er de ansvarlige for den nuværende situation.Masserne står ikke i gæld til nogen og vil ikke betale for krisen.Det græske folk må ikke fastlåses til en fremtid med hårdt arbejde og ussel løn, for at tilbagebetale internationale långivere og ågerkarle, mens dem som bærer det virkelige ansvar for krisen bliver rigere.I disse dage har noget nyt set dagens lys på Syntagmapladsen (i Athen) og på mange andre pladser i små og store byer. Masserne bevæger sig fremad og arbejderne og fagforeningerne må være til stede og sige deres mening.Alle er ikke lige ansvarlige for, at situationen ser ud, som den gør. Arbejdere har gennem de sidste par år kæmpet under svære betingelser præget af mistillid fra ”offentligheden” og generel pessimisme for at bremse regeringens tiltag og holde troen på at tilstanden kan ændres i live.Massemobiliseringen opstod ikke gennem en besked på Facebook eller ved et tilfælde. Hvis ikke der forinden havde været massive strejker og demonstrationer, som de store strejker 5. maj 2010, 5. december 2010 og 23. februar 2011, havde intet opråb på internettet båret frugt.Hovedbudskabet er derfor at alle former for kamp giver mening og bidrager til den bevægelse der skal omstyrte regeringens politik.Nu er vi imidlertid på et afgørende tidspunkt. Spørgsmålet, som arbejder- og folkebevægelsen står overfor, er: DEM ELLER OS!Derfor opfordrer POE-OTAs eksekutivkommité alle fagforeninger og arbejdere til i de kommende dage at optrappe den afgørende kamp. Vi opfordrer alle fagforeningerne til at indkalde til en politisk generalstrejke og en længerevarende folkelig blokade af parlamentet, som skal forhindre valghandlingen i forbindelse med det nye forslag. Når det nye forslag skal behandles i parlamentet må masserne under ledelse af fagforeningerne i samarbejde med andre organer mødes i de forskellige rådsforsamlinger i de største byer og oprette lokale koordinationscentre og diskutere hvordan der organiseres forskellige initiativer som kan mobilisere masserne og sikre deltagelse i demonstrationer. I Attika vil rådsforsamlingerne i Peristeri, Nea Ionia, Zografou, St. Demetrios og Piraeus blive besat. Samtidig må vi hvor det er muligt besætte andre offentlige drivkræfter, vi må stræbe efter at lamme al aktivitet. Vi må deltage i andre initiativer til at besætte offentlige bygninger og protester, eksempelvis nægte at betale diverse afgifter, billetter for offentlig transport og blokere hospitaler. Vi forbereder en bildemonstration i Athens midtby samt andre store byer, på en given dato som eksekutivkommiteen snarligst vil fastsætte. Sluttelig opfordrer POE-OTAs eksekutivkommite alle fagforeninger til at organisere diskussioner og informere arbejderne om udviklingen, sammen med andre fagforeninger at forberede, koordinere og organisere deres tilstedeværelse i de folkelige bevægelser på pladserne hver eneste dag. ”Translation: Socialistisk Standpunkt (Denmark)