I november kulminerede de bulgarske masseprotester imod regeringen. Protesterne havde allerede varet et år, da den såkaldte "march for retfærdighed" gik gennem hovedstaden.

Vi har i den sidste måned været vidne til et modigt oprør fra flere forskellige dele af ungdommen. Det har været et oprør mod mange af de utålelige betingelser som vi er blevet tvunget til at leve under, og fremtidige forringelser som vil forværre vores forhold yderligere.

Situationen er alvorlig. Inflationen er steget til vejr og er nået 54 % fra januar til oktober, og 74 % i forhold til sidste år. Mangel-indekset har nået en rekord på 22 %.

Hundredetusinder af studerende, lærere og forældre demonstrerede den 24. oktober i over 70 byer i Spanien imod besparelser og kontra-reform og til forsvar for høj kvalitet og gratis statslig uddannelse, som en del af en én-dagsstrejke i hele uddannelsessystemet.

I de seneste måneder har venezuelanerne gennemlevet perioder med fødevaremangel, især med visse fødevarer såsom majsmel, sukker, madolie, kød og kylling. Dette viser sårbarheden ved fødevaresikkerheden, som har rod i det faktum at borgerskabet kontrollerer store monopoler inden for alle grene af produktionen; industri, transport, lagrer og forsyninger til det venezuelanske marked og propaganda- og kommunikationsmedierne.

I starten af denne uge blev en 34-årig antifascistisk rapper og faglig aktivist i Metalarbejdernes fagforening Pavlos Fyssas stukket ihjel af et medlem af den fascistiske organisation Gyldent Daggry i et arbejderkvarter nær havnen i Athen. Det skete efter en række voldelige angreb de seneste dage fra medlemmer af Gyldent Daggry imod politiske modstandere, inklusiv kommunistiske aktivister. Herunder publicerer vi en appel fra den Kommunistiske tendens i Syriza.

I dag, d. 11/9 2013, 40 år efter borgerskabets kup i Chile, er det stadigt lærerigt at tage et kig på fortidens erfaringer. Dette dokument blev oprindelig skrevet i 1979 af Alan Woods, men analysen er mindst lige så relevant i dag som den var i 1979.

De egyptiske sikkerhedsstyrker har blodigt knust og opløst de protestlejre som det Muslimske Broderskab (MB) tilhængere havde oprettet på Al-Nahda Square og Raba'a al-Adawiyya i Cairo, som knudepunkter for omgruppering og mobilisering af deres styrker efter Morsis fald. Det markerer endnu en dramatisk ændring i den egyptiske revolution.

Morsi er faldet. Massernes fantastiske bevægelse har endnu engang vist hele verden det egyptiske folks virkelige ansigt. Den viser, at Revolutionen, som mange endda også på venstrefløjen troede var kørt fast, stadig besidder store sociale reserver.

I skrivende stund [søndag d. 16. juni] er hundredetusinder iranere strømmet ud i gaderne for at fejre Hassan Rouhanis sejr i præsidentvalget. Billeder af massefestligheder over hele Iran cirkulerer på internettet. Det er en åben trods af Khamenei og hele regimets sikkerhedsapparat, der modtog et ydmygende nederlag i valgene.

Mandag d. 10. juni samledes 100 mennesker foran den tyrkiske ambassade i København for at vise solidaritet med massebevægelsen i Tyrkiet og protestere mod den tyrkiske regerings brutale undertrykkelse af demonstrationerne.

Hvad der startede som en lille protest imod ødelæggelsen af Gezipark som ligger ved siden af Taksimpladsen i det centrale Istanbul har nu udviklet sig til en landsomspændende som kræver at ministerpræsident Erdogan fra APK-partiet træder tilbage fra magten.

Den fantastiske bevægelse blandt arbejdere og unge i Tyrkiet er en inspiration for hele verden. Det der begyndte som en fredelig protest imod fældningen af nogle træer i en park for at bane vejen for opførslen af et indkøbscenter, har udviklet sig til en tidevandsbølge af masseprotester imod det modbydelige og reaktionære Erdogan-regime, antager en opstandslignende karakter.

Det mest slående udtryk for, at situationen er forandret, er at der er opstået en verdensomspændende protestbevægelse, der afviser kapitalismen og al dens væsen. Et stigende antal mennesker reagerer imod den eksisterende ordens skrigende uretfærdighed: arbejdsløsheden, der dømmer millioner til tvungen lediggang, den kæmpemæssige ulighed, der koncentrerer en pervers rigdom mens størstedelen af verdens befolkning bliver fattigere. Desuden de endeløse krige, racismen og begrænsninger på ”liv, frihed og forfølgelse af lykke.”

Island er ofte blevet nævnt som en model for, hvordan man løser den økonomiske krise, de bliver præsenteret som et eksempel på økonomisk genopretning uden nedskæringspolitik. Som vi har påpeget før, er dette langt fra sandheden, som enhver fra Island også vil kunne fortælle dig. Ved valget d. 26. april blev venstrefløjsregeringen uden videre sparket ud. Det er den pris, de betaler for deres nedskæringspolitik de sidste fire år.