Den Internationale Marxistiske Tendens afviser den amerikanske imperialismes forsøg på at gennemføre et kup i Venezuela. Det, vi er vidner til, er et forsøg fra en koalition af lande, ledet af Trump, på at fjerne præsident Maduros venezuelanske regering. Dette er den seneste episode i en 20-årig kampagne mod den bolivarianske revolution, en kampagne der har involveret militærkup, paramilitære infiltrationer, sanktioner, diplomatisk pres, voldelige opstande og mordforsøg.

Folkefronten i Storbritannien NOTE 1 tager nu under agitationen om "fredsalliancens" gennemskuelige dække, nu sine første skridt i retning af at komme ind på den politiske arena. De liberale spidser opmærksomt ører, Labours ledelse er stærke modstandere af projektet, og Kommunistpartiet, agitationens initiator, udnytter alle sine ressourcer for at gøre Folkefronten til virkelighed. Det er nu en akut nødvendighed for britiske arbejdere at drage konklusioner fra begivenhederne i Spanien, at undersøge erfaringerne fra folkefrontspolitikken, som den viser sig i praksis i borgerkrigen, for at kunne imødegå morgendagens problemer.

Det er et velkendt faktum, at tilfældigheder kan spille en betydelig rolle i både historien og individers liv. I løbet af mit liv har jeg observeret mange tilfældigheder, også af de mere ekstraordinære slags. Men jeg har aldrig oplevet en så unik og uforudsigelig sammenkædning af omstændigheder, som jeg skal til at berette om her.

Som vi tidligere har rapporteret, er der et kup i gang i Venezuela, promoveret af imperialismen og dens lakajer i Lima-kartellet; gennemført af dens marionetter i oppositionen. Den 23. januar gik kuppet ind i en højere fase, da Guaidó, deputeret til Nationalforsamlingen, sværgede sig selv ind som "præsident for republikken".

Washington og den reaktionære venezuelanske oppositions igangværende forsøg på at fjerne Præsident Maduro vil nå et afgørende punkt i dag. Oppositionen har indkaldt til masseprotester og Mike Pence har udsendt en offentlig meddelelse, der giver grønt lys til et ”regimeskift”. Som vi har forklaret før, er der et igangværende forsøg i Venezuela på at fjerne Præsident Maduro gennem et militærkup iværksat af Trump, Bolsonaro, Macri og Almagro.

d. 20. november 2018. Siden da er bevægelsen omkring “de gule veste” kun vokset i størrelse. Macron er blevet tvunget til at trække sin skattestigning tilbage. Bevægelsen har dog fået sit eget momentum og ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig

Gilet Jaunes-bevægelsen (De Gule Veste) i Frankrig er nået et vendepunkt. I mødet med en stigende radikalisme, som nu truer overlevelsen af selve regeringen, har Macron ændret sin udfordrende tone og lovet at “suspendere” stigningen i skatten på brændstof, som startede bevægelsen. Dette tilbagetog sker efter weekendens gadekampe mellem tusindvis af demonstranter og politiet, som har resulteret i 200 sårede alene i Paris og mindst ét dødsfald.

Op imod halvanden billion “beskidte” kroner - 1.500 milliarder, et beløb, der svarer til ca. 60 % af det danske bruttonationalprodukt - menes at have været igennem den danske finansmastodonts kyndige købmandshænder. Sagen er bare én i en lang række, der viser, at den borgerlige retsstat er en illusion. Finanskapitalisterne i toppen af det danske samfund er hævet over loven, og statsapparatet er deres tjener. Et opgør med dette kræver radikale midler.

Efter måneder med anspændte forhandlinger er Storbritannien og EU’s forhandlerne endelig kommet med et forslag til en aftale. Skrevet i margenen står instruktionerne: sæt ild til antændingspapiret og hold afstand. Helvedet er ved at bryde løs. Fra store virksomheders synspunkt er aftalen ikke så dårlig da den binder den britiske økonomi til Europa. Men for især for brexitere fra De Konservative (“The Tories”) er aftalen giftig.

Det kom ikke som nogen overraskelse at højrefløjsdemagogen, Bolsonaro, søndag den 28. oktober vandt anden runde i det brasilianske præsidentvalg. I et protestvalg, hvor krisen i brasiliansk kapitalisme har miskrediteret hele systemet, førte venstrefløjens kandidat Haddad valgkamp på at være systemets kandidat – en opskrift på nederlag, der forærede Bolsonaro sejren. Den brasilianske arbejderklasse må nu opruste til en fremtidig intensivering af klassekampen imod den reaktionære Bolsonaro.

Det er en udbredt myte, at Marx og Engels var økonomiske determinister, altså at de mente, at de økonomiske forhold var determinerende for tanker, bevidsthed, ideer, filosofien osv. Men det er en forvanskning af marxismen. Marx og Engels så forholdet mellem den økonomiske basis og overbygningen som et dialektisk forhold. I dette brev fra Engels til Bloch, korrigerer Engels dette fejlagtige syn og forklarer, hvordan Marx og Engels så på historiens udvikling.

Mens alles blikke er vendt mod den opstartende handelskrig mellem Kina og USA, truer en anden krise i verdensøkonomien med at komme ud af kontrol. Siden april er Argentinas og Tyrkiets valutaer kollapset, og inflationen steget og steget. Andre af de såkaldte ”vækstøkonomier” (emerging economies), så som Indonesien, Indien, Brasilien og Sydafrika, kommer under lignende pres.

De russiske masser er i oprør over præsident Vladimir Putins forsøg på at hæve pensionsalderen for mænd fra 60 til 65 og for kvinder fra 55 til 63 i år 2034. Derudover øges momsen fra 18 til 30 procent. Den uhyre upopulære ”reform” har fået Putins popularitet til at falde med 15 procentpoint i meningsmålingerne (fra 82 til 67), og har resulteret i store demonstrationer over hele landet.

Det italienske valg i marts og den endelige regeringsdannelse i begyndelsen af juni mellem Lega og Femstjernebevægelsen gør Italien til et af Europas mest interessante lande at følge. Læser man det der publiceres i danske medier om italiensk politik, er det et dystert billede, der bliver tegnet; endnu en bølge af højrepopulisme er skyllet ind over Europa, og den lægger yderligere pres på den svindende politiske orden i Europa.

Efter den globale finanskrise i 2008 har vi været vidner til den mest udbredte mistillid til og afvisning af det kapitalistiske system siden Sovjetunionens kollaps. Den uregerlige krise i verdensøkonomien kan mærkes i alle dele af livet, hvilket skaber stor ustabilitet både indenrigspolitisk og i relationer landene imellem.